LM386 forstærker

LM386 er en LF-forstærker, som kan drive en højttaler. Forstærkningen kan sættes fra 20 gange op til 200 gange. Forstærkeren egner sig til at bygge selv eller den kan købes på nettet (gå til ebay.com og søg på "LM386 amplifier").

diagram
Figur 1. Kredsløbsdiagram.

Diagrammet på figur 1 viser kredsløbet. C1 sørger for, at kun AC når frem til indgangen på LM386 pin 3. R1 bestemmer indgangsimpedansen. C2 afkobler forsyningsspændingen. C4 afkobler stel på de to indgange pin 2 og pin 3. C3 fastsætter forstærkningen (se tekst på figur 1). R2 og C5 sørger for ohmsk belastning ved høje frekvenser (stabiliserer LM386). C6 overfører udgangsspændingen til højttaleren.

ww
Figur 2. Opbygning på Veroboard. 

Det er bedst at bygge forstærkeren på et stykke Veroboard (figur 2) hvor komponenterne loddes fast. Jeg prøvede først med et Breadboard, men forstærkeren gik i selvsving (måske fordi jeg havde udeladt C4). Derefter valgte jeg Veroboard, og nu er forstærkeren stabil.

foto
Figur 3. Foto af forstærkeren.


Figur 3 viser den færdige forstærker. Jeg har erstattet højttaleren med en modstand på 10 ohm.

Forsyningsspænding: 12 V DC
Tomgangsstrøm: 5-6 mA

Skrevet af OZ1BXM Lars Petersen 14-02-2024.

Dansk forside